- Colas Danmark A/S
- 4598 9898
- colas@colas.dk
- Fabriksparken 40, 2600 Glostrup
- CVR: 10 24 64 15
PERMEABEL ASFALT
- Asfalt
- Permeabel asfalt
ColDrain - permeabel asfalt fra Colas
Permeabel asfalt – også kaldet drænasfalt – er udviklet til at håndtere store mængder regnvand. Ved at bruge permeabel asfalt kan man lede regnvandet væk fra vejbanen og forhindre oversvømmelse og gøre vejen mere sikker for bilister og cyklister.
Denne type asfalt har desuden en støjreducerende effekt.
PERMEABEL asfalt leder vandet væk fra vejbanen
Forskellen på permeabel asfalt og traditionel asfalt er, at permeabel asfalt eller drænasfalt er udviklet med henblik på høj porevolumen, som opnås med et specielt stenskelet som har et højt hulrum, der gør at vandet kan trænge igennem.
I traditionel asfalt er hulrummer 3-4%, mens det i permeabel asfalt er ca. 20%. Permeabel asfalt udlægges i dag hovedsageligt på mindre veje og parkeringspladser.
Hvordan virker ColDrain?
Colas’ permeable asfalt ColDrain er kendetegnet ved, at den har en stor porevolumen, så vand kan trænge igennem asfalten. Asfalten kaldes også for ’drænasfalt’, da den sørger for, at vand på vejbanen løber hurtigt igennem til belægningen, hvor vandet kan drænes, enten til rør i siden af vejen eller via en speciel drængrus under asfalten.
Når det regner, trænger vandet først gennem den permeable asfalt og derefter ned i gruset, som sørger for at forsinke vandet, inden det eventuelt afledes til et bassin eller kloakken. Man kan på den måde hurtigt og effektivt dræne vandet – også når der falder store mængder nedbør.
Permeabel asfalt udlægges i dag hovedsageligt på mindre veje og parkeringspladser. Denne type asfalt har desuden en støjreducerende effekt.
Belægning i Roskilde håndterer regnvandet
På Toftevej i Gadstrup ved Roskilde har Colas lagt en ny belægning til erstatning for den tidligere grusvej.
Toftevej er en af Roskilde kommunes nye LAR-veje, hvor håndtering af regnvand foregår lokalt. Under den permeable asfalt ligger bundsikringsgrus og drænstabilt grus, og vejen er konstrueret, så den skråner let ind mod midten. Når det regner trænger vandet først gennem asfalten og derefter ned i gruset, som sørger for at forsinke afledningen af vandet. Under gruslagene langs vejens midte ligger desuden et drænrør, som leder eventuelt overskydende vand væk.
Ved monsterregn vil vandet blive afledt fra vejen, men på en måde så kloakledningerne ikke overbelastes.
Skal vi vedligeholde dine permeable belægninger?
Permeable belægninger bliver ligesom andre asfaltbelægninger påvirket af vind og vejr. Den åbne struktur i belægningen gør den mere følsom over for vrid end tætte belægninger.Til gengæld giver stenskelettet en større styrke mod indtryksmærker sammenlignet med en normal tæt belægning.
Hvis belægningen tilstoppes, reducerer det dens evne til at dræne. Vi fraråder anvendelse af sand og anbefaler jævnlig rengøring med spulevogn op forsegling med Colas’ bitumenemulsion uden brug af stenmel.