BÆREDYGTIGHED
Bæredygtighed
med fokus på CO2-reduktion
Du kan møde Colas i hele verden, hvor vi i samarbejde med vores offentlige og private kunder udbygger og forbedrer veje, anlæg og anden infrastruktur.
De produkter og løsninger, vi tilbyder, skal opfylde vores kunders behov og forventninger.
Vi har et nysgerrigt mindset og under søger og reflekterer løbende over nye tendenser og løsninger på den globale klimaudfordring og mangel på ressourcer. Og vi arbejder målrettet på at udvikle mere bæredygtige produkter og teknologier, som imødekommer efterspørgslen hos vores kunder. Vi har blandt andet fokus på miljø og CO2-reduktion og bevarer dette fokus gennem alle vores processer, fra indkøb til produktion.
Vores mål for CO2-reduktion følger Parisaftalens (FN) mål:
- 46,5%'s reduktion af de direkte CO2-emissioner (scope 1 og 2)
- 30%'s reduktion for scope 3a
Læs mere om nogle af vores CO2-reducerende produkter og løsninger nedenfor.
Colas har altid været drevet af at udvikle nye innovative produkter og løsninger og deltager i udviklingsprojekter i samarbejde med offentlige og private eksperter og Colas Gruppens vejlaboratorium i Paris. Adgangen til internationale specialister, innovation og uddannelse inden for netop vores forretningsområder er med til at øge værdien af de løsninger, vi tilbyder vores kunder.
PRODUKTER MED FOKUS PÅ CO2-REDUKTION
Foto: I juli 2024 udlagde Colas asfalt med Vegeroad bitumen på Ndr. Strandvej i Helsingør Kommune.
Produktet er tidligere testet i Morsø Kommune, og det anvendes i større og større omfang i forbindelse med Colas Gruppens vejprojekter i Europa.
Produktet er nøje kortlagt i forhold til drivhusgasemissioner, energiforbrug, ressourceforbrug, affaldsproduktion og luft- og vandforurening.
–Vi kan reducere CO2-udledningen med genbrugsasfalt, men med Vegeroad Bitumen, der er vegetabilsk baseret, kan vi nedbringe CO2 endnu mere, forklarer laboratoriechef Martin Korsgaard, Colas Danmark A/S.
Asfalt med COLAS VEGEROAD BITUMEN reducerer CO2
Vegeroad Bitumen er en bitumen, som indeholder vegetabilske olier. Produktet blandes med stenmaterialet på asfaltværket og kan kombineres med op til 70% genbrugsasfalt.
Hvordan opnår man CO2-reduktion?
Den CO2 planterne optager via fotosyntese under deres vækst medfører, at Vegeroad Bitumen sparer atmosfæren for op til 30% CO2 set i forhold til anvendelse af traditionelle oliebaserede bindemidler (fra olieindustrien).
Effekten af denne CO2-reduktion øges, hvis man tilsætter genbrugsasfalt. Asfalt med Vegeroad Bitumen kan således kombineres med op til 70% genbrug.
Derudover kan man reducere produktionstemperaturen på asfaltfabrikken op til 30 grader, som vil give en ekstra fordel i forhold til CO2-reduktion på grund af det lavere energiforbrug til opvarmning.
Samme høje kvalitet
Asfalt med Vegeroad Bitumen opfylder de samme standardkrav, som stilles til asfalt med traditionel bitumen i asfaltbelægninger, og vores produkt kan anvendes som bådes slidlag og bærelag.
Produktet kan udlægges med maskiner eller håndkraft, og det er klar til trafik straks efter udlægning.
Genbrug af asfalt og andre produkter reducerer forbruget af nye ressourcer
Colas er genanvendelse af affræset asfalt, brugte aviser og restprodukter i vores asfaltproduktion et vigtigt tiltag for at fremme bæredygtigheden.
Vi har et langsigtet mål om at forbedre og udvikle vores produktion og lægger stor vægt på, at genanvendte materialer og restprodukter overholder krav til miljø og arbejdsmiljø. På den måde kan vi fremtidssikre muligheden for at genanvende asfalt i mange år fremover og samtidig sikre hensynet til det omgivende miljø og vores medarbejderes arbejdsmiljø.
Forsegling med Colas Active Sealing er et stærkt alternativ til ny asfalt
Colas Active Sealing stopper nedbrydning af asfaltbelægningen og genskaber bindemidlets fleksibilitet og vedhæftning. Efter behandling øges belægningens forventede levetid 30-40%.
Løsningen er et stærkt alternativ til at fræse vejen og udlægge ny asfalt. Det batter på CO2-regnskabet, ressourceforbruget og udgiften til vejvedligeholdelse.
Specialforseglingen kan anvendes på alle typer veje, stier, pladser, p-arealer og lufthavne.
NÅR PROBLEMET ER FOR MEGET VAND
PERMEABEL asfalt leder vandet væk fra vejbanen
Colas’ permeable asfalt ColDrain er udviklet til at håndtere store mængder regnvand og lede vandet væk fra vejbanen, så den er mere sikker for bilister og cyklister.
ColDrain er kendetegnet ved, at den har en stor porevolumen, så vandet kan trænge igennem asfalten. Asfalten kaldes også for ’drænasfalt’, da den sørger for, at vand på vejbanen løber hurtigt igennem til belægningen, hvor vandet kan drænes, enten til rør i siden af vejen eller via en speciel drængrus under asfalten.
Når det regner, trænger vandet først gennem den permeable asfalt og derefter ned i gruset, som sørger for at forsinke vandet, inden det eventuelt afledes til et bassin eller kloakken. Man kan på den måde hurtigt og effektivt dræne vandet – også når der falder store mængder nedbør.
Permeabel asfalt udlægges i dag hovedsageligt på mindre veje og parkeringspladser. Denne type asfalt har desuden en støjreducerende effekt.
Her er børn i Roskilde i gang med at teste en nyudlagt permeabel belægning, udført af Colas.
TRAFIKREGULERING OG SOLCELLER
FLOWELL leder bilister og bløde trafikanter mere sikkert gennem trafikken
Flowell er et signalsystem, der kan forbedre trafikstrømme i både byrummet og på landet. Med dynamisk styring af lysemitterende dioder forvandles fodgængerfelter, cykelstier m.m. til synlige og mere sikre områder for gående og cyklister, når der er brug for det.
Solcellevejen WATTWAY opsamler energi på veje og pladser
Som regel placeres solpaneler på tage og facader – eller i større anlæg på marker. Men solenergi kan også opsamles på veje, cykelstier, stoppesteder og p-pladser.
Colas Gruppen lancerede Wattway ® i 2016. Produktet er resultatet af flere års udviklingssamarbejde med Frankrigs statslige institut for solenergi og Colas’ laboratorier i Frankrig.
Med Wattway kan vejen producere elektricitet, mens den bevarer sin primære funktion som trafikåre. De robuste paneler monteres direkte på den eksisterende asfaltbelægning eller beton, hvor de har et godt greb.
Wattway kan også bruges til fx el-ladepladser til cykler og cykelstier.