- Colas Danmark A/S
- 4598 9898
- colas@colas.dk
- Fabriksparken 40, 2600 Glostrup
- CVR: 10 24 64 15
GENBRUG I ASFALT
- Bæredygtighed og ESG
- Genbrug i asfalt
Genbrugsasfalt og andet genbrug
Colas har i mange år genanvendt opbrudt asfalt i asfaltproduktionen. I vores asfalt er gennemsnitligt ca. 30% af den totale materialemængde genbrugsasfalt (kaldet GMA). Og i nogle typer er procenten endnu højere.
Ved at genbruge gammel asfalt i ny asfalt nedsætter vi materialeforbruget betragteligt og løser samtidig et affaldsproblem.
Kvaliteten af den nye asfalt er lige så høj som asfalt uden genbrug.
Andre genbrugstyper er knust glas, filler fra røggasrensning, beton og fejesand. Colas har også gennemført et forsøg med genbrug af gamle bildæk.
Produktionstemperatur og opbevaring af genbrugsmaterialer
Udover at fremme genbrug har vi stort fokus på produktionstemperaturen på fabrikkerne. Den asfalttype, som produceres ved lavest mulig temperatur, er Colas’ ”Lavtemperaturasfalt”. I 2023 udgjorde dette produkt 20% af vores samlede asfaltproduktion.
Derudover har vi etableret overdækkede haller på de fleste af vores fabriksanlæg, hvor lagrene af genbrugsasfalt og finere grusgravsprodukter kan holdes så fugtfri som muligt. På den måde kan vi spare energi og CO2-udledning – når vi anvender materialerne i vores asfaltproduktion.
Restprodukter fra papirindustrien
I 2022 igangsatte vi test af en ny variant af et bindemiddel, hvor en del af bitumenen er erstattet af olie udvundet af restprodukter fra papirindustrien. Formålet med udviklingsarbejdet er at nedbringe brugen af bitumen og dermed CO2 mest muligt i vores asfaltproduktion.
I 2023 byggede vi videre på denne test ved at udvide testomfanget i laboratoriet for at sikre og dokumentere kvaliteten af asfalt med det nye bindemiddel.
Vi udfører blandt andet test af asfaltens sporkøringsmodstand, som er en simulering af, hvordan asfalten påvirkes af tung trafik. Indtil videre er resultaterne positive, og perspektiverne er gode. Der kan potentielt spares ca. 20-30% CO2 ved anvendelse af det nye produkt.