Colas' asfaltteam asfalterede Nymøllevej
Se de flotte dronebilleder fra Colas’ asfaltarbejde i Allerød Kommune.
På Nymøllevej i Allerød Kommune asfalterede vi for nylig en strækning på 1,4 km, hvor vi lagde asfalten i begge vognbaner.
Vi havde en drone i luften, og det er der kommet nogle flotte billeder ud af, som du kan se i videoen.
Som du kan se i videoen, fik vi lov til at spærre vejen, mens arbejdet stod på. Og selvom det kan skabe lidt forvirring fra folk, der normalt bruger vejen, gjorde det, at vores hold havde gode betingelser for at komme godt i mål med arbejdet.
Vejen blev asfalteret som en del af den rammeaftale, Colas har med Allerød Kommune.
Vi synes, at resultatet er blevet flot, og vi siger tak til bygherre, samarbejdspartnere og vores dygtige hold på vejen.