...

Hvad siger vores medarbejdere

På denne side kan du møde nogle af vores medarbejdere. Scroll ned og læs eller hør, hvad de mener om deres arbejdsplads.

Fra studentermedhjælper og praktikant, til projektleder

Roskilde Lufthavn er Jacobs første projekt som projektleder i Colas, men han er klædt godt på til jobbet. Han har været både været studentermedhjælper i Colas’ entrepriseafdeling og i praktik i Colas, hvor han blandt andet var med til at renovere E45 mellem Vejle og Skanderborg.

Hvad laver man som projektleder på et asfaltprojekt?

Jacob er glad for den udfordring, det er at have ansvar for et komplekst projekt.

-Det specielle på den her byggeplads er, at vi arbejder med fly på alle sider. Vi skal overholde lufthavnens krav til sikkerhed, og afspærringen skal sidde i skabet. Og så skal asfaltslidlag i en lufthavn være noget af det ypperste. Der er meget høje krav. Det kræver samarbejde med bygherre, hovedentreprenør og mine kollegaer på vores asfaltteams og asfaltfabrikken. Og det er jo mit ansvar at koordinere det hele. Derfor er det også vigtigt for mig at komme ud på byggepladsen, fordi man ikke kan styre alt fra skrivebordet, siger Jacob.

Man lærer en masse om teknik og bruger det i praksis

-I Roskilde Lufthavn udlægger vi slidlag på taxibanerne, både ind til hangarområdet og til selve terminalen. Det er den færdige belægning, som vi lægger oven på BSM, som udføres af hovedentreprenøren her på projektet. BSM er kort fortalt en teknik, hvor man affræser den eksisterende asfalt, blander den med ny bitumen og kalk på et mobilt anlæg og udlægger den som kold asfalt. Det er derfor næsten 100% genbrug. BSM skal dog altid afsluttes med et slidlag. Det er det Colas’ tre dygtige asfalthold har stået for, forklarer Jacob.

Jacob og kollegaerne har udført arbejdet i 4 etaper over 4 dage i tæt samarbejde med hovedentreprenøren, SR-Gruppen, som har udført den særlige BSM-teknik.

Projektleder fra Colas har ansvar for asfaltprojekt i Roskilde Lufthavn

Foto: Jacob på job i Roskilde Lufthavn

Colas udlægger asfalt i Roskilde Lufthavn
Anne-Mette er ansat på Colas' asfaltfabrik i Herstedøster

Anne-Mette på fabrikken

På vores fabrik i Glostrup er der ansat fem mænd – og så er der Anne-Mette Larsen. Selvom det kan være en verden med meget ”mandesnak”, trives hun godt og er glad for sin hverdag på fabrikken.

Hun sidder i første led, når chaufførerne ruller ind for at hente asfalt til dagens projekter, og det er hende, der sørger for at de bliver vejet korrekt ind og ud og bliver faktureret for den rette mængde asfalt. – Jeg er glad for at være her, og jeg er glad for min kontakt og smalltalk med chaufførerne, når de kommer ind på kontoret. Men vi skal ikke tale for længe, de skal jo også videre, siger Anne-Mette.

Glad for hverdagen

Det er to år siden, Anne-Mette første gang trådte ind på kontoret, der kun ligger seks kilometer fra hjemmet, og dengang var det for at prøve noget nyt. Hun blev dog i bygge- og anlægsbranchen, som hun også kom fra, og hun er glad for ledelsen og for sine kollegaer.  – Derhjemme kan de mærke, at jeg er glad for at gå på arbejde. Jeg valgte også Colas, fordi det er en stor virksomhed, hvor der kan være mange muligheder i mange forskellige afdelinger, siger hun.

Kontakt QHSE

Niels Kirstein
Arbejdsmiljøchef
+4560252806
Thomas Fløe Chemnitz
Miljøchef
Meteorvej 16, 8700 Horsens
Landsdækkende

Kontakt os for tilbud

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig 

Kontakt os for tilbud

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig og giver dig et uforpligtende tilbud på asfalt, udlægning, reparation, revneforsegling og vedligehold.

Kontakt os også, hvis du har brug for asfalt til dit landbrug, farvet asfalt, permeabel asfalt, støjreducerende asfalt eller klimasikring.