Colas har asfalteret pumptrackbane i Viborg
Falle’s Sti- og Sporbyg udførte i august/september 2020 en asfalteret pumptrackbane ved Houlkær Hallen i Viborg sammen med to asfalthold fra Colas’ entrepriseafdeling i Viborg

FAKTA
- Bygherre: Viborg Kommune
- Entreprenør: Fall’s Sti og Sporbyg
- Asfaltentreprise: Colas Danmark A/S
Erfaren banespecialist
Anders Fallesen fra Falle’s Sti- og Sporbyg har prøvet det meste på en cykel, lige fra mountainbike, BMX og dirt jump, til trial og racercykling på landevej. Han har også stået for udførelsen af Viborgs nye pumptrackbane.
Den asfalterede pumptrackbane er udført for Viborg Kommune, og kommunens sportsglade borgmester Ulrik Wilbek var naturligvis med, da banen blev indviet!
Udlægning af asfalt med håndskovle
Banen er udlagt, så den udfordrer både begyndere og øvede. De mange bump gjorde, at Colas ikke kunne bruge større maskiner til udlægning af asfalten.
-Derfor måtte vores to asfalthold, med formændene Kim Sørensen og Johnny Jensen i spidsen, udlægge de ca. 130 tons asfalt ”i hånden”, siger salgs- og entrepriseleder Niels Erik Rasmussen fra Colas’ afdeling i Viborg.
-Vi brugte minilæsser til at køre al asfalten ind på byggepladsen, hvor den blev komprimeret med håndtromler og vibrationsplader. Og vi udførte asfaltarbejdet på 4 dage.