...

Rød Colas-asfalt på Langelinie

Colas-lægger-rød-asfalt

Colas producerer asfalt i alle farver

Vi kender alle den sorte asfalt, og det er da også den, vi i Colas lægger mest af på veje og stier. Men nogle gange skal der lidt farve på, og så må vi have gang i forskellige blandinger på fabrikkerne.

Colas-lægger-rød-asfalt

Jernoxid giver den røde farve

I november tog et par af vores asfalthold turen til Langelinie i København for at lægge både sort og rød asfalt, og i den flotte morgensol kom lastbilerne med den røde asfalt direkte fra vores fabrik i Glostrup.

– Der er to måder at lave rød asfalt på. Den ene er ved at bruge røde sten, og den anden er ved at tilsætte jernoxid. Denne gang brugte vi metoden med jernoxid, som blev blandet i den normale sorte bitumen, og som gav den flotte røde farve. Vi kan også blande det med klar bitumen, men det er dyrere og mere omstændeligt, siger Klaus Bonde, fabriksleder på Colas’ fabrik i Glostrup.

Altid rødt ved kanten

– Nogle gange er det et krav fra arkitekterne, at asfalten skal være farvet, så helheden med bygninger og asfalt bliver flot, andre gange kan det være af praktiske grunde, som fx på en cykelsti. Der kan man også lægge en farvet belægning ovenpå asfalten, men man risikerer, at den er mere glat end asfalt, siger Klaus Bonde.

Colas-lægger-rød-asfalt
Colas-lægger-rød-asfalt

Asfalt i alle farver

Sort, rød, blå, grøn, gul, hvid – asfalt kan komme i mange forskellige farver, og selvom det kræver lidt mere på fabrikken at lave farvet asfalt end den klassiske sorte, så er det også en god anderledes opgave.

– På vores fabrik i Horsens kan vi lave endnu flere farver end her. Når vi laver farvet asfalt, kan det kræve, at siloen bliver renset enten før eller efter, så andre farver ikke bliver påvirkede. Det er mest noget, der sker, hvis vi skal lave hvid asfalt efter sort asfalt, men ellers er det ikke nødvendigt, siger Klaus Bonde.

På havnekanten på Langelinie lagde vi 1300m2 rød asfalt og 6027m2 sort asfalt.

Facts

  • Hvid asfalt bliver lavet med hvide sten og klar bitumen.
  • Gul asfalt bliver lavet med majssten eller også med jernoxid.
  • Ekstra sort asfalt bliver lavet med sort farvestof.

Læs også om da vi lagde lys asfalt i Nørresundby.

Colas-lægger-rød-asfalt

Kontakt QHSE

Niels Kirstein
Arbejdsmiljøchef
+4560252806
Thomas Fløe Chemnitz
Miljøchef
Meteorvej 16, 8700 Horsens
Landsdækkende

Kontakt os for tilbud

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig 

Kontakt os for tilbud

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig og giver dig et uforpligtende tilbud på asfalt, udlægning, reparation, revneforsegling og vedligehold.

Kontakt os også, hvis du har brug for asfalt til dit landbrug, farvet asfalt, permeabel asfalt, støjreducerende asfalt eller klimasikring.