Projektleder, Jasmin Üzel, fortæller om Colas' arbejde i Tingbjerg
I bydelen Tingbjerg er entreprenøren Nordkysten i øjeblikket i gang med et større kloakeringsprojekt, og vi i Colas udfører det afsluttende asfaltarbejde.
Når vejen har været gravet op, og alt arbejdet under jorden er færdigt, står Colas klar til at gøre vejene flotte og brugbare igen.
– Der kommer til at køre busser og større trafik på vejen, men der kommer også til at være nogle indsnævringer til cykelstier og parkeringsarealer, fortæller projektleder i Colas Jasmin Üzel i videoen.
Etapearbejde i flere år
Arbejdet i Tingbjerg udføres i etaper, og alt i alt tager hele projektet flere år.
Det betyder, at Colas de næste år vender tilbage til Tingbjerg hver 2.-3. måned for at udføre asfaltarbejdet.