VEGEROAD BITUMEN reducerer CO2 i asfalten

Vegeroad Bitumen fra Colas reducerer CO2

Colas introducerer VEGEROAD BITUMEN i Danmark

I juli måned fik Ndr. Strandvej i Helsingør ny asfalt. Colas udlagde asfalt med VEGEROAD BITUMEN, som reducerer CO2-udledningen med 30%.

Vegeroad Bitumen fra Colas reducerer CO2

FAKTA

  • VEGEROAD BITUMEN er en bitumen, som indeholder planteolier
  • Bitumen fungerer som bindemiddel i asfalten
  • VEGEROAD BITUMEN er testet og udrullet i mange af de lande, hvor Colas Gruppen har aktiviteter

VEGEROAD BITUMEN på de europæiske veje

 

Colas testede produktet for to år siden i Morsø Kommune i Nordjylland med gode resultater, og det anvendes allerede i stor udstrækning i andre dele af Europa. Nu er Colas i Danmark klar til at sælge og udlægge asfalt med Vegeroad Bitumen for danske kunder.

Klik på billede og se video om udlægningen af Vegeroad Bitumen i Helsingør Kommune.

Imødekommer kommunernes klimahandleplaner

-Vi ser et stort potentiale for vores produkt, som taler lige ind i de klimahandleplaner og andre tiltag, som mange kommuner arbejder med, fortæller salgs- og kundechef Martin Martedal, Colas Danmark A/S.

-Produktet er ikke væsentligt dyrere end asfalt med traditionel bitumen. Derfor tror vi, at kommuner og andre vil tage godt imod det plantebaserede produkt. Vi har jo alle et ansvar for klimaudfordringen.

Dokumenteret miljøpåvirkning og holdbarhed

Colas’ CO2-reducerende Vegeroad Bitumen er nøje kortlagt i forhold til drivhusgasemissioner, energiforbrug, ressourceforbrug, affaldsproduktion og luft- og vandforurening. Til kortlægningen er anvendt det franske system SEVE, som sammenligner forskellige løsningers miljøpåvirkning.

CO2-udledningen fra den bitumen, som vi bruger i asfaltproduktionen i Danmark, kan vi reducere ved at genbruge opbrudt asfalt, som allerede indeholder bitumen. Men med Vegeroad Bitumen, der er vegetabilsk baseret, kan vi nedbringe CO2-udledningen endnu mere, forklarer laboratoriechef Martin Korsgaard, Colas Danmark A/S.

Med hensyn til holdbarhed i forhold til traditionel asfalt, dokumenterer forsøgene i Morsø Kommune og de mange forsøg andre steder i Europa, at asfalt med Vegeroad Bitumen har den samme kvalitet og holdbarhed som anden asfalt.

 

Klik på artiklen og læs mere om bindemidler.

Laboratoriechef Martin Korsgaard (midten), Colas Gruppens tekniske direktør, Claude Sibaud (tv.).

Erfadage med fokus på CO2-reduktion og andre innovative løsninger

-Colas har i et årti genbrugt asfalt i produktionen. Vi har også set på biogas, og nu er vi klar til at udrulle Vegeroad Bitumen i Danmark, siger Martin Martedal. 

-Vi vil meget gerne dele vores viden om alternative løsninger til fremtidens infrastruktur og inviterer gerne kommuner, rådgivere og andre interesserede til Erfa-dage. Det er bare at tage fat i os, tilføjer Martin Martedal.

Kontakt QHSE

Peder Friis Erlandsen
QHSE- og CSR-chef
+4560252805
Niels Kirstein
Arbejdsmiljøchef
+4560252806

Kontakt os for tilbud

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig 

Kontakt os for tilbud

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig og giver dig et uforpligtende tilbud på asfalt, udlægning, reparation, revneforsegling og vedligehold.

Kontakt os også, hvis du har brug for asfalt til dit landbrug, farvet asfalt, permeabel asfalt, støjreducerende asfalt eller klimasikring.