Colas indgår klimapartnerskab med Aalborg Kommune

Colas indgår klimapartnerskab med Aalborg Kommune

Klimapartnerskab med Aalborg Kommune

I lighed med Aalborg Kommune har Colas fokus på reduktion af drivhusgasudledningen som et led i den grønne omstilling. Colas har derfor indgået klimapartnerskab med kommunen.

-Med partnerskabet vil vi gerne signalere, at vi sætter handling bag ordene. I Colas har vi forpligtet os til at reducere CO2 og vores aktiviteters påvirkning på miljøet. Vi har en strategi, som fremmer biodiversitet, og vores fokus er blandt andet genanvendelse, som kan nedsætte forbruget af nye råvarer, og energioptimering af vores produktion og maskiner. Og så udvikler vi løbende innovative produkter, som understøtter vores – og vores kunders – ønske om mere bæredygtighed, siger CEO Jan Johansen, Colas Danmark A/S.

Colas' mål og tiltag

CO2-reduktion

Internationalt har Colas Gruppen et mål om at nedbringe koncernens direkte emission med 46,5% og indirekte CO2-udledning med 30 % i 2030. Udgangspunktet for 2030-målet er 2019, og Colas Gruppen, herunder Colas Danmark A/S, har dokumenteret Scope 1 og 2, som omfatter det direkte forbrug af el og brændstof (gas, diesel m.m.), mens Scope 3 er opgjort for 2023, og der arbejdes med at forbedre denne opgørelse.

På Colas’ lokalitet i Aalborg omfatter de CO2-reducerende tiltag fx anvendelse af genbrugsasfalt overdækning af materialer for at reducere vandindholdet i materialerne, reduktion af produktionstemperatur og etablering af ladestandere til elbiler.

 

råstoffer og industri
Vegeroad Bitumen på Ndr. Stranvej i Ålsgårde udført af Colas

CO2-reducerende produkter til infrastruktur

Colas udvikler og markedsfører desuden løbende nye CO2-reducerende produkter. I 2024 har Colas fx udrullet produktet Vegeroad Bitumen, som allerede i 2022 blev testet på en vej i Morsø kommune.

CO2-effekten af Vegeroad bitumen er nøje kortlagt i forhold til drivhusgasemissioner, energiforbrug, ressourceforbrug, affaldsproduktion og luft- og vandforurening ved hjælp af det franske system SEVE, som sammenligner forskellige løsningers miljøpåvirkning.

Læs mere om Vegeroad Bitumen.

 

–CO2-udledningen til indvinding og transport af de råvarer, som vi bruger i asfaltproduktionen i Danmark, kan vi reducere ved at genbruge opbrudt asfalt, som allerede indeholder bitumen. Men med Vegeroad bitumen, der er vegetabilsk baseret, kan vi nedbringe CO2-udledningen endnu mere, forklarer laboratoriechef Martin Korsgaard, Colas Danmark A/S.

Colas-udlægger-Vegeroad-bitumen-på-Ndr.-Strandvej-i-Helsingør_2024
Colas-nye-fabrik-i-Horsens-administrationsbygninger-med-solceller

Samarbejde med Aalborg Kommune

Colas har udformet en konkret handlingsoversigt med fremtidige indsatsområder for Colas og Aalborg Kommune, fx indkøb af strøm fra vedvarende energikilder og udskiftning af CO2-tunge råvarer.

Indsatsområderne vil minimum en gang om året blive revideret. Og begge parter forpligter sig til dialog, hvis nogle af områderne ikke er mulige at gennemføre.

Læs mere om innovation og bæredygtighed i Colas.

Kontakt os for tilbud

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig og giver dig et uforpligtende tilbud på asfalt, udlægning, reparation, revneforsegling og vedligehold.

Kontakt os også, hvis du har brug for asfalt til dit landbrug, farvet asfalt, permeabel asfalt, støjreducerende asfalt eller klimasikring.

Dine kontaktoplysninger

Hvor skal arbejdet udføres?

Click or drag a file to this area to upload.

Kontakt QHSE

Peder Friis Erlandsen
QHSE- og CSR-chef
+4560252805
Niels Kirstein
Arbejdsmiljøchef
+4560252806

Kontakt os for tilbud

Udfyld kontaktformularen, så kontakter vi dig